Små forbedringer - Stor effekt

Nye tætningslister ved vinduer og døre, udskiftning af ruder, mere isolering – også omkring lemmen til loftet. Dette er nemme og billige løsninger, der sparer meget energi, viser energiekspert under et energitjek af et ældre parcelhus.

En strikkepind, en lommekniv, et stykke papir samt dine sanser. Med disse ting, kan du som husejer komme langt, hvis du selv skal finde ud af, om dit hus er energirigtigt. Det viser energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten, da han er på besøg hos parret Bettina Longo og Lars Uffe Nilsen for at giver deres parcelhus fra halvfjerdserne et energitjek.

Men først og fremmest ønsker energivejlederen tal på havebordet. Olie, vand og el-forbruget afslører nemlig, om huset er energirigtigt og kan give en indikation af, om der er løbende toiletter, generelt er manglende isolering og om døre og vinduer er tætte. Eller eksempelvis om der findes apparater eller hvidevarer, der tapper strømmen unødigt.
Da Christian Oxenvad har kigget på tallene, ser han tilfreds ud. Det viser sig, at husets forbrug generelt ligger godt. Familien bruger i underkanten af 30 kubikmeter vand hver, hvilket ligger under gennemsnittet på 40–45. Elforbruget ligger fornuftigt på omkring 1.000 kilowatttimer om året per familiemedlem, og det tyder på, at familien også har gode vaner her. Olieforbruget viser dog, at der er plads til forbedringer. Christian Oxenvad er ikke tilfreds med 145 kilowatt-timer bruttovarme per kvadratmeter, selvom det er helt normalt for et ældre parcelhus. Og han rejser sig fra bordet for at sætte energijagten ind.

– Der er masser af ting, folk selv kan gøre ved at bruge deres sanser, og små banale ting kan have stor betydning, siger han, og lukker terrassedøren med et stykke papir mellem karm og dør. Derefter hiver han i papiret, der ubesværet slipper igennem sprækken.

– Papiret skal helst blive siddende eller give modstand, ellers er luftsprækken for stor, og da der er næsten seks meter rundt om døren, har det en betydning. Så en ny tætningsliste er et eksempel på, at man for relativt få penge kan gøre en forskel. Samtidig betyder det også noget for komforten, at det ikke trækker, siger Christian Oxenvad.

Forbedringer for få penge
Så kommer turen til vinduerne. Parret har planer om at udskifte samtlige vinduer til energiruder, men energikonsulenten har gode nyheder til dem. Efter at have sat sin lommekniv ind i trærammerne, konstaterer han, at træet er i fin stand, og at det derfor kun er nødvendigt at skifte selve ruden.

– Mange tror, at det er nødvendigt at skifte hele vinduet, men nogle gange kan man nøjes med at skifte fra termo- til energiruder, og det er meget billigere. Hvis man gør det selv, koster glasset kun fra omkring 370 kroner inklusiv moms per kvadratmeter, forklarer han. Med disse ændringer, vil huset blive meget tættere, og for at indeklimaet stadig skal være i orden, anbefales husejerne nær Ringsted at sætte nogle vinduesventiler op i husets store opholdsrum. Der er også tale om en mindre investering på et par hundrede kroner per styk, hvis man selv sætter dem op.

Christian Oxenvad er nu nået til loftet, hvor han hiver en strikkepind frem af tasken, sætter den lodret ned i isoleringen, hvorefter han hiver den op igen ved at holde på det sted, hvor isoleringen går. På den måde kan han se, hvor mange centimeter laget er. Han konstaterer, at der ligger omkring 30 centimeter, hvilket er tilfredsstillende. Dog ligger alle batts ikke helt tæt, så han anbefaler parret at få det gjort. Samtidig opdager konsulenten, at lemmen til loftet er helt fjernet, og at døren til loftet er utæt, så meget varme suser lige op på loftet, så her vil være en stor besparelse i at lukke ordentligt af.

Alt i alt, mener konsulenten, at familien kan spare omkring 15–20 procent på deres varmeregning ved at foretage de nævnte ændringer. Han understreger dog, at det hele ikke kun handler om kroner og ører.

– Ved at gøre sit hus mere energirigtigt skabes et godt indeklima, og det betyder, at boligejeren får flere brugbare kvadratmeter. For der er ingen, der har lyst til at sidde ved et vindue, hvorfra det trækker, forklarer energivejlederen.

Fra oliefyr til jordvarme
Familien har nedlagt oliefyret, da tanken var for gammel og kedlen gået i stykker. De overvejer nu, hvilken energikilde, de skal have. Der har tidligere været jordvarme i huset, og slangerne, der har en lang levetid, ligger stadig i græsplænen, er trykprøvede og lige klar til at blive sluttet til en varmepumpe.

Christian Oxenvad mener, at årsagen til, at den tidligere ejer skiftede til oliefyr skyldes, at jordvarmen ikke var rentabel. Varmepumpers effektivitet er dog blevet væsentlig bedre de senere år, og når huset oven i købet bliver bedre isoleret, kan fremløbstemperaturen i radiatorsystemet sænkes, hvormed varmepumpens effektivitet vil stige yderligere.

Hvis parret gennemfører de forbedringer, han har påpeget, anbefaler han dem at slutte jordvarmen til. En investering til mindre end 100.000 kroner. Alternativet kunne være et pillefyr.